Home Om Bob Moore Mere Bogreception 19 aug. 2018 Bogreception 9 nov. 2018 Kontakt   English



Foto: ©  Christian Helmle
Bob Moores biografi
(udsnit)

Bob Moore blev født i Hillsborough, syd for Belfast i Nordirland, den 19.august 1928 som den første af 9 søskende. Én døde som spæd, en anden som godt 1,5-årig, så igennem opvæksten var de 7 søskende.

Efter Bob kom broderen Stanley, som blev ingeniør og flyttede til England. Han døde som 33-årig ved en ulykke, hvilket tog meget hårdt på faderen. Søstrene Margaret og Alice flyttede henholdsvis til USA og England. Der var endnu en søster, Lene, og 2 brødre, hvoraf Ramsey blev politibetjent, og den yngste bror, George, kaldet Billy, arbejdede for det irske nationale luffartsselskab Air Lingus i London.

Bob blev opkaldt efter sin far, Robert Samuel, som var opkaldt efter sin far, som igen´blev opkaldt efter sin far, en tradition Bob selv brød, da han kaldte sin søn Colin.

Opdragelsen i den presbyterianske familie var strengt religiøs. Familien kom fra arbejderklassen og havde klaret sig godt. Reglerne for, hvordan man opførte sig, og hvad man gjorde, var meget restriktive. Man skulle vise, at man kom i kirken, og derfor gik Bob både i kirke og i søndagsskole. Da han skulle konfirmeres, gik han i kirke 4 gange om ugen som led i konfirmations-forberedelsen.

(læs videre i bogen "Ringe i vandet - om Bob Moores impuls"
 
Bogen er på 298 sider og forhandles i boghandel og netbutikker. ISDN: 978-87-4300-635-0
Vejledende pris: Hardcover kr. 299,-Vejledende pris for e-bog kr: 129,-


© 2018 – Annette Ikast