Danmarks Sjoveste Lystfisker 2016

 

Danmarks Sjoveste Lystfisker 2016

 

Så er det endnu engang tid til at uddele den prisen til en lystfisker der har fået os andre til at trække på smilebåndet i det forgangne år.

Det har, i lighed med sidste år, været et tæt opløb, hvor sidste års vinder, blandt andet ved at beskylde undertegnede for at være psykisk syg, indædt forsøgte sig med et titelforsvar.

Imidlertid finder komiteen bag denne prisuddeling det ikke det mindste morsomt at gøre sig morsom på baggrund af hvad man mener at vide om sine opponenters mentale helbred.

Det er derfor med stolthed at vi nu kan offentliggøre vinderen af titlen som Danmarks Sjoveste Lystfisker 2016:

Konspirationsteorikolportøren, Oraklet fra Ølstykke, Levemanden og Pigefotografen:

Niels Riis Ebbesen

Prisen uddeles for Niels Riis Ebbesens utrættelige kamp mod alt hvad der bare lugter af Danmarks Sportsfiskerforbund og hans fantastiske evne til at vikle sig ind i selvmodsigende udsagn, der gør ham til netdebattens svar på Inspektør Closeau, i en grad der for nylig fik en anden debattør til at mene han fortjente en Nobel Pris. Nu findes der jo ikke en Nobel Pris for sludder, men en “Danmarks Sjoveste Lystfisker”, det fortjener han.

Senest har han i en tråd på et såkaldt lystfiskerforum harceleret over udsætninger af fisk i de jyske åer med følgende guldkorn:

“Hva’ bliver det næste, er det isfuglen og hejrerne som skal reguleres, fordi de spiser af jeres udsatte put and take fisk…”

Det er selvfølgelig en holdning man har lov at have, det er bare lidt besynderligt at manden få uger tidligere, andetsteds, ønskede flere udsætninger i det Sjællandske med ordene:

“Men skal vi ikke se at komme tilbage til trådens oprindelige emne, mit udspil er stadig, at jeg mener det vil være formålstjenligt, hvis der blev udsat flere fisk på Sjælland, der er ret beset en pulje på 10 millioner til det formål, og så lod det med lystfiskerturismen komme helt af sig selv, som det er sket ovre på Fyn”

Det er selvmodsigelser af den kaliber der har indbragt Niels Riis Ebbesen årets pris, der er nemlig langt fra tale om enkeltstående tilfælde.

Senest har Oraklet fra Ølstykke brilleret med følgende svada rettet mod en opponent:

“Og der er sørme en af disse knap så tilfredse DSF-medlemmer, der har været så venlig at oplyse mig, at N.N.(navnet udeladt, man skal jo ikke hænge nogen ud) ligefrem er udnævnt som en slags spindoktor af DSF’s bestyrelse, og hans primære opgave er, at intervenere i debatter på Internettet, hvor DSF bliver udsat for kritik.

 

Det pågældende DSF-medlem er dog ikke klar over, om det er en så formel arbejdsopgave, at N.N. ligefrem får løn for den, eller om han bare er nævenyttig og håber på, at han hen ad vejen kan avancere til en bestyrelsespost.

 

Vedkommende var dog af den opfattelse, at det er et problem for N.N., at han er meget tiltrukket af den lokale bodega, og derfor har han nok konkluderet, at han bare så dobbelt, da han sendte det samme indlæg to gange… ”

Her beskylder Niels Riis Ebbesen offentligt en navngiven person for korruption og drikfældighed, hvis nogle skulle være i tvivl, og det er der jo ikke umiddelbart noget sjovt ved, hvis ikke det var for følgende klynkeri, ganske få indlæg længere fremme i tråden, en anden debattør har foreslået at man googler NRE, der svarer således:

“Når man ikke har saglige argumenter, og er ved at tabe debatten, så er den sidste udvej, at man kan forsøge, at gå efter manden ”

Det ligger nærværende blogger uendeligt fjernt at kaste sig ud i spekulationer angående andre debattørers eventuelle alkoholforbrug, og jeg skal derfor nøjes med at konstatere at årets prisvinder, til trods for en utvivlsomt ædruelig livsstil, formår at servere den ene omgang fordrukkent sludder efter den anden.

Det er denne usvigeligt sikre evne til altid at modsige sig selv og skyde sin egen argumentation i foden, der indbringer Niels Riis Ebbesen titlen som Danmarks Sjoveste Lystfisker 2016.

Niels Riis Ebbesen har, frem for alt, een eneste dagsorden, nemlig den store onde konspiration mellem det jydsk dominerede Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, der i hans optik nærmest udelukkende er sat i verden for at knægte de sjællandske fisketegnsløseres rettigheder.

Set fra nærværende bloggers synspunkt er det endnu et udslag af den uforlignelige humoristiske sans der er blevet årets prismodtager til dels.

Personligt er jeg ikke medlem af, for eksempel, den store sjællandske sammenslutning Fiskeringen, og undlader derfor enhver stillingtagen til beslutningsprocessen i nævnte organisation.

NRE derimod kan skrive det ene harmdirrende indlæg efter det andet, medens han behændigt undlader at tage stilling til enhver form for fakta, der ikke passer ind i hans konspirationsteori.

Opfordres han så til at søge indflydelse på DSFs beslutninger, gennem noget så simpelt som et medlemsskab, afslår han med begrundelse i at dette er for dyrt. Regnestykket går på at med så og så mange medlemmer i en sjællandsk forening kommer en indmeldelse til at koste x antal kroner.

Det er jo rigtigt nok, det koster sjovt nok det samme pr. medlem for en forening at melde sig ind i DSF, hvad enten der er tale om en jydsk, fynsk, sjællandsk eller bornholmsk forening. NRE ønsker åbenbart en form for særaftale, så der ikke skal samles så mange flasker, for at få råd til kontingentet?

Et andet lårklaskende eksempel på spændvidden i Niels Riis Ebbesens sublime humor, finder man ved at at skrive hans navn i søgefeltet på Youtube. Skulle nogen nære tvivl om hvorvidt manden er en seriøs debattør eller en klovn og bajads af fineste kaliber, får man her syn for sagen. Denne, efter eget udsagn, begavede og dybt alvorlige meningsdanner, der til lige og overflod også har ernæret sig som professionel fotograf og webmaster, brillerer med et eneste sølle bidrag på Youtube, nemlig en primitiv animation, der skal forestille en kendt sjællandsk selvstændig erhvervsdrivende og ivrig debattør på nettet indenfor lystfiskerpolitiske emner. Denne afbildes som sprællemand med bar røv og grisetryne og ydermere beklikkes kvaliteten af fiskene i hans fiskesø. Sådan arbejder kun de mest seriøse og dygtige debattører i vore dage, eller hur?.

 

Slutteligt skal der lyde et stort tillykke herfra til årets vinder af titlen som Danmarks Sjoveste Lystfisker 2016, jeg vil i løbet af få dage afsende diplom, en dåse grøn bait og en hyggelig bog om Troldepus til hr. Ebbesen.

Peter Martinussen

Byg din egen kano for under 1500 kroner.

Når man bor i gåafstand fra en større sø, som jeg, er man nødt til at have en kano.

Men kanoer koster og hvis man også gerne vil have en, der vejer så lidt at man ikke behøver bil eller hjælp for at komme på søen, så koster de endnu mere.

Der er basis for en tur i værkstedet.

Først skal man have en plan at bygge efter, med mindre selvfølgelig, man er båddesigner.

På nettet findes der mange forskellige planer man kan bygge kanoer efter, mange af dem koster lidt penge, men der er også enkelte gratis.

Jeg fandt hjemmesiden www.toledocommunityboathouse.com hvor den amerikanske designer Andrew Linn har lagt planer til en 12 fods en persons kano og en 16 fods to personers kano ud til fri afbenyttelse. Det smarte ved Andrew Linns planer er at de ligger i et format så de kan printes i fuld størrelse, jeg fandt et freewareprogram ved navn Posterazer, der lader en printe store filer ud på almindeligt a4 papir der så klippe/klistres så man kan klippe skabeloner ud.

Jeg kunne ikke skaffe marinekrydsfiner, så jeg endte med 12 mm. wbp kvalitet. Derfor valgte jeg også at forstærke et par af spanterne, ved at gøre dem lidt tykkere ved stresspunktet.

20150813_090230

 

 

 

Kølen og de langsgående stivere blev savet på rundsaven og alle knaster fjernet, hvorefter jeg skarrede dem sammen i forholdet 8:1 cirka. Sådan en skarring er meget stærk, flere af dem sidder hvor træet bøjer mest, uden problemer.

Jeg konstruerede en bedding af nogle gamle skabssider, sådan en hedder en strongback på engelsk, min er nok snarere en weakback, men dens vigtigste formål er at levere en lige overflade at bygge på og det gør den. Jeg har lavet den så den kan deles i to, og gemmes til den næste kano.

20150803_115217

 

Som det ses på billedet er en 16 fods kano, det største man kan bygge i mit værksted.

Skin on frame, som denne byggemetode kaldes, er en meget gammel byggemetode, brugt af både nordamerikanske indianere, grønlandske inuitter og på Aleuterne til kanoer, kajakker og baidarkaer.

Et let træskelet dækkes med en fleksibel “hud”, traditionelt dyreskind, senere kraftig bomulds-dug og i vore dage oftest nylon eller dacron.

20150803_183305

Det er vigtigt at skelettet er fleksibelt, det sikres ved at surre alt sammen i stedet for at bruge skruer. Traditionelt har man brugt snor fremstillet af dyresener, i dag kan man købe kunstsene i butikker der sælger til gør det selv læderarbejde.

De eneste skruer der er brugt i min kano er dem rælingslistene er skruet på med.

20150803_132705

 

De langsgående stivere monteres fra bunden og op.  Man starter på midterspanten og surrer dem parvis i hver side mod kanoens ender.

På den måde sikrer man at skroget ikke trækkes skævt under opbygningen af skelettet.

Det er vigtigt ofte at tjekke at intet trækker skelettet til den ene eller den anden side, man kan sagtens kompensere for skævheder med anvendt padleteknik,  men det er pænere og mest stabilt at bygge en lige, symmetrisk kano.

 

 

Arbejdet med sammensurringen er den mest tidkrævende del af byggeriet, kunstsene skærer sig ind i huden, hvis man ikke er forsigtig, handsker er ikke min livret når jeg skal have noget fra hånden, men små træklodser der tager trykket fra den skarpe sene hjælper.

20150811_152428

 

Det sidste sted de langsgående stivere gøres fast er ved stævnene, man kan ikke regne sig til den præcise vinkel de skal saves til i, her er man nødt til at bruge øjemål. Jeg venter altid med at skære enderne af mine surringer til de har vist at de holder, det sker at en surring går op på grund af en sjusket afslutning og så er det bedst at kunne surre den om, kunstsene er ikke den billigste snor på markedet.

20150901_082254

 

Mange nøjes med at give skelettet en gang linolie, men fordi jeg valgte wbp finer og ikke marinekvalitet gav jeg først kølen og de nederste to stivere en rest bådmaling, før hele skidtet fik to gange sort udendørs lak.

 

 

 

 

Jeg bestilte såkaldt “ballistic nylon” fra den tyske leverandør extremtextil.de , det er en ubehandlet kraftig nylonmetervare og netop det at den ikke er coated er vigtig når man senere skal gøre den vandtæt. Stoffet anbringes over det omvendte skelet og sættes fast til rælingen med rustfri hæfteklammer, mens man hele tiden holder det stramt. En elektrisk hæftemaskine er guld værd.

Når stoffet er fastgjort hele vejen rundt, gør man det vådt og krymper det forsigtigt med en varmepistol, nylon kan smelte og man skal passe på, det er ikke til at lappe pænt hvis man først har brændt hul.

Når man skal gøre nylon vandtæt, er det begrænset hvad man kan bruge, den ideelle maling bevarer sin fleksibilitet, så den ikke knækker når stoffet giver sig og efter at have læst diverse fora på nettet nåede jeg frem til at jeg kunne vælge mellem det meget dyre Coelan og et produkt fra USA det næppe ville være lovligt eller billigt at få sendt med posten. I tråden om det amerikanske produkt stod der at det var baseret på en produkt til vandtæt forsejling af beton, det gav mig en ide.

Jeg havde lidt under fire liter LIP VS 30 en komponent vandtætningsmembran til overs fra renoveringen af et badeværelse.

20150907_084205

Vandtætningsmembran går også under betegnelsen “elefanthud”, produktet er stærkt og gråt og bevarer fleksibiliteten efter afhærdning. Jeg startede med at fylde klædet ud ved at presse produktet ind i stoffet med en gummispartel. Derefter tonede jeg resten med rød tonepasta og rullede yderligere to lag på.

20150907_084146

 

Her er jeg ved at påføre det sidste lag.

Da alt var tørt skruede jeg rælingslisterne på, hvorefter jeg ofrede en billig loddekolbe på at smelte det overskydende nylon væk.

Nylon flosser og løber meget nemt hvis man skærer eller klipper det, en varmekniv er ret bekostelig og der kan købes mange billige loddekolber for de penge, det går bare lidt langsommere, men jeg var jo ikke på akkord.

Til sidst forseglede min datter kanten hele vejen rundt med limpistolen, bare for en sikkerheds skyld. Skin on frame bygning er sjov for hele familien, min søn var holde ved montør, da vi savede stivere ud, det er ikke til at styre reglar i den længde alene, selv med to rullestandere.

20150905_154844

Så skulle der sæder i, Willamette kanoen er symmetrisk, men sæderne er placeret forskudt. Hvis man padler solo padles den ene vej og tandem den anden. Andrew Linn gør udtrykkeligt opmærksom på at konstruktionen ikke er beregnet til hverken fos eller brænding, men det er heller ikke det der er mest af på “vores” sø.

20150907_174512

 

 

 

Nu kunne jeg næsten ikke vente længere, så jeg knaldede lige et par midlertidige bund-brædder sammen.

20150907_184825

Her padler min søn og jeg afsted i aftensolen, han mener den tracker bedre end FDFs aluminiumskanoer, jeg kan i hverttilfælde godt mærke den vejer mindre.

Jeg har brugt cirka 50 timer på byggeriet og det har kostet under 1000 kroner, med klædet som suverænt dyreste post på budgettet til 10,90 euro meteren. Hvis jeg ikke havde haft den rest vådrums- membran var der løbet ca.400 kroner ekstra på.

Tilbage står at lave opdriftsposer for yderligere sikkerhed, et åg til brug ved overbæringer og så lige et par flytbare stang og kop- holdere.

Skulle du selv have lyst til at bygge en Willamette kano står jeg gerne til rådighed for spørgs- mål på peter@ringeivandet.dk

Peter Martinussen

Grimhøj Imam og DF’ere enige.

I en ny serie på TV2 dokumenteres hvordan imamer i Grimhøj Moskeen udtaler at det er i orden at slå sine børn.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om at nærværende blogger finder dette aldeles horribelt og forkasteligt, vold er vold og vold er forkert.

Det slår mig (!) at der imidlertid her er grobund for en mere frugtbar dialog mellem nogle af de fremmeste kritikere af Islam og Islamisterne i Grimhøj Moskeen.

Dansk Folkepartis dynamiske familieduo, Søren og Marie Krarup, går jo begge så mindeligt ind for netop revselsretten, sidst bekræftet af en udtalelse fra Marie Krarup til TV2 her i februar.

Det er måske derfor Marie Krarup tidligere har udtalt sig negativt om godhed og demonstreret en noget selektiv opfattelse af næstekærligheden.

Tænk at udtale sig mod godhed, hvis man er i mod det gode, hvad er man så for?

Peter Martinussen

Stå endnu mere fast konservative

Så gik miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen, Løkke Rasmussens bluff virkede ikke og Det Konservative Folkeparti vandt en tiltrængt sjælden sejr i dansk politik.

Det er indtil videre kun en halv sejr.

Folkestyret og ordentligheden vandt, nu mangler miljøet.

Hvis de konservative, med Søren Pape Poulsen og Rasmus Jarlov i spidsen, ønsker fortsat fremgang i meningsmålingerne bør de insistere på at få den tillægsaftale til landbrugspakken, de påbegyndte forhandlinger om på Marienborg, ført ud i livet.

Lykkes det ikke at opnå dette med regeringen,LA og DF kan de nok finde samarbejdspartnere til venstre i folketingssalen der er med på tiltag der kan afbøde landbrugspakkens miljømæssige forringelser.

De konservative var selv inde på dette under regeringskrisen, så lad os holde dem fast på den mulighed.

Det er nu de skal bevise deres ordentlighed og troværdighed ved at leve op til egne ord, nu de skal bevise at de ikke kan købes eller trues til at skifte standpunkt, for miljøets og deres egen skyld.

Peter Martinussen

Udskriv nu det valg Løkke

Lars Løkke Rasmussen fik malet sig selv og sin regering op i et hjørne, i stedet for at følge sædvane på Borgen, kædede han regeringens overlevelse sammen med Miljø og Fødevareminister Eva Kjer Hansens.

Det Konservative Folkeparti valgte klogeligt at stille sig på folkestyrets og den almindelige ordentligheds, hvor et ord er et ord og man står ved sine princippers side. Det giver dem nu fortjent bonus i meningsmålingerne, hvorimod Venstre ikke får nogen målbar gevinst på at have kædet regeringens overlevelse sammen med Eva Kjer Hansens. Quelle surprise.

Det er med andre ord pludseligt blevet politisk sexet blandt borgerlige vælgere at stå fast på principper og ordentlighed.

Det kom tydeligvis bag på Lars Løkke Rasmussen.

Mange politiske kommentatorer har beskrevet Statsministeren som en dreven forhandler og et udpræget magtmenneske, der ikke er bange for at smøge ærmerne op og trække boksehandskerne på.

Andre beskriver ham som en impulsiv gambler og et magtmenneske der ikke viger tilbage for poltiske bøllemetoder.

I lyset af den igangværende politiske krise er den sidste karakteristik nok den mest korrekte.

Bøller, politiske, såvel som andre, er imidlertid kun bøller så længe man lader dem slippe af sted med det, så snart ordentlige folk stædigt og vedholdende sætter sig op mod bølle-uvæsenet og står fast, knækkes de som de primitive fortidslevn de er.

Når nu politisk redelighed og ordentlighed pludseligt er blevet gangbar mønt i den blå lejr, står Lars Løkke Rasmussen i en situation han ikke har prøvet før og ikke nødvendigvis forstår.

Det er naturligvis ikke tegn på politisk drevenhed og tæft, i den grad at undervurdere en uenighed med en politisk allieret.

Nu har Eva Kjer Hansen så selv taget konsekvensen af at have flertallet imod sig, da de konservative ikke kunne tæves på plads.

Tilbage står så en statsminister der har vist sig villig til at sætte normal procedure på Christiansborg over styr og dermed demonstreret en foragt for folkestyret uden sidestykke i historien.

Lars Løkke Rasmussen spillede højt spil og tabte, desværre er han ikke villig til at tage konsekvensen.

Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti har vist at holder man på sine principper og sætter handling bag sine ord, betaler det sig i dagens Danmark.

Desværre vil det nok være utopisk at Løkke udskriver valg, han har nemlig tydeligvis ikke lært noget af forløbet eller forstået at ordentlighed og integritet pludselig er kommet til ære og værdighed igen i, i hvert tilfælde dele af, blå blok.

Her kan man jo håbe at vælgernes hukommelse ikke er så kort som Løkke åbenbart håber på.

Med hensyn til Eva Kjer Hansen kunne hun jo forsøge sig med at efterleve havd hun selv har prædiket.

Hun tilhører jo den skole af liberale økonomer, der mener at øget ulighed er ønskværdigt, og der skal herfra lyde en rungende opfordring til at hun selv går forrest, sælger alt hvad hun ejer, giver de indkomne midler til et godt formål og lever et liv som hjemløs. Jeg køber gerne Hus Forbi af hende..

Peter Martinussen

Satire: Breaking News fra Marienborg

Advarsel:Satire

Breaking news!!! Nyt fra Marienborg!!

ringeivandet.dk er kommet i besiddelse af Lars Løkkes notater fra forhandlingerne med regeringens støttepartier, en redaktionen ubekendt gerningsmand har hacket sig ind på NSAs server, og vi kan derfor nu bringe uddrag af Statsministerens egne overvejelser om forløbet.

25/2 2016 kl.23.59

“..sikke en dag, nu skal det gøre godt med en øl…, utroligt at Evas kvindelige charme ikke bider på Pape Poulsen..det er ikke alle der siger nej til en lap dance fra Landbrugsavisens “Årets folde ud bondepige 2015″ … tror jeg prøver at spørge Simon Emil Ammitzbøl til råds”

26/2 2016 kl.10.59

“… Så går det snart løs igen, nu skal det gøre godt med en øl, idag skal jeg nok få skovlen under Pape Poulsen, hvis ikke han makker ret fortæller jeg simpelthen offentligt at han er homo…”

God weekend

Peter Martinussen

Derfor skal Det Konservative Folkeparti stå fast!

 

 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen har ikke talt sandt overfor folketinget, det må en minister ikke, andre politikere må gerne omgås sandheden lemfældigt, ministre må ikke, ligegyldigt om det drejer sig om en nødløgn, en vildledning, bevidst eller ubevidst, eller en bevidst fordrejning af faktiske forhold for at fremme en uhellig alliance med en landbrugsorganisation, der er så argumentresistent som sammenslutningen med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug.

Det er glædeligt at se et blåt parti stå værn om folkestyrets principper, selvom det kan koste deres allierede regeringsmagten. Liberal Alliances Mette Bock kaldte det politik når det er værst, men her tager hun fejl, man kan godt undre sig over at de koservative stemmer for landbrugspakken når de ikke har tillid til ministeren, men omvendt er det for-friskende at se et parti stå fast på sine principper og ikke finde sig i at en minister taler usandt. Dette er politik når det er bedst, en minister må ikke lyve og man kan jo frygte at slipper een minister af sted med at lyve for folketinget, kan det danne præcedens og blive en glidebane mod bananrepublikagtige tilstande og en udvanding af vore demokratiske principper.

Det er påfaldende at se de andre støttepartiers reaktion på den konservative mistillid, at Liberal Alliance er villige til at se bort fra almindelige demokratiske spilleregler, for at stemme en kulsort landbrugspakke igennem, kan næppe undre nogen der har fulgt Randisten Lars Seier Christensens politiske projekt, Liberal Alliance har alle dage været ophøjet ligeglade med alt andet end profit og skattelettelser til de velbjærgede kernevælgere i almindelighed og den tidligere partiejers privatøkonomi i særdeleshed.

Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen er også fuldstændig ligeglade med miljøet, anstændigheden og folkestyrets principper så længe de bare kan opnå stramninger på udlændingeområdet, hvilket Thulesen Dahl, med en næsten Cato d. Ældresk ihærdighed har demonstreret ved flere gange at komme ud fra møder om den aktuelle regeringskrise og begynde at tale om flygtninge og migrantkrisen i stedet.

Her ville det være rart med en kompetent journalist, der spurgte ind til hvad flygtningekrisen har med landbrugspakken at gøre?

Måske DF satser på at billeder af døde fisk og fjorde vil skræmme desperate ofre for den syriske borgerkrigs rædsler fra at søge mod Danmark?

Det må i hvert tilfælde ligge fast at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti nu fremstår som to partier, der synes det er i orden at en minister lyver for folketinget, så længe de bare får noget til gengæld og det, Mette Bock, er politik når det er værst.

Desværre stemmer Det Konservative Folkeparti fortsat for Landbrugspakken, mens dette skrives, dog får de muligvis nogle små kompenserede tiltag under de igangværende for-handlinger med statsministeren.

Dette ændrer forhåbentlig ikke på de konservatives mistillid til en minister der har løjet, stå fast på den mistillid, konservative, for princippernes, for demokratiets, og ikke mindst jeres egen troværdigheds skyld.

Kommer det til folketingsvalg er det uanset hvad de opportuniske libertarianere i Liberal Alliance, de småracistiske xenofober i Dansk Folkeparti og de faktabenægtende, taburet-klæbende handelshøjskoledrenge i Venstre, siger, udelukkende Lars Løkke Rasmussens og resten af Venstres skyld.

Det kan aldrig være de konservatives skyld at statsministeren vælger at sidde et flertal i folketingets mistillid overhørig, det er alene statsministerens ansvar.

Bøjer Det Konservative Folkeparti af nu, vil de fremstå som principløse og svage, uanset hvad de måtte få til gengæld, og Lars Løkke Rasmussen vil have sat et nyt lavmål i dansk politik, det vil være Det Konservative Folkepartis ansvar og det vil være politik når det er værst.

Peter Martinussen

Sådan redder vi vandløbene…hvis vi vil

 

Sådan redder vi vandløbene…. hvis vi vil

Den siddende miljøminister hader vandløbene, det skriver hun selv, og det er jo trist.

Trist for naturen, trist for fiskene, trist for lystfiskere og forbandet trist for de kommende generationer.

Med et natursyn der burde være afgået ved døden i forrige århundrede, er de første gravemaskiner allerede i gang med at voldtage danske vandløb.

Vandløb er ikke bare til gavn for Jydske åfiskere, som visse forbundsfjendske tågehorn i det sjællandske hævder.

Vandløb er opvækstområder for de ørreder vi fanger på kysten, de fleste vandløb i Danmark løber gennem en eller flere søer og slutteligt løber de jo alle ud i havet.

Bliver vandløbene gjort til afvandingskanaler for landbruget igen, skal vi til at starte forfra med alle de miljøforbedrende tiltag, der er gjort fra såvel myndigheders og foreningers side, gennem de sidste årtier, betydelige summer vil være brugt til ingen verdens nytte og alle de frivillige ildsjæle, der har lagt et kæmpe arbejde, kan iden grad stå desillusionerede tilbage.

Vi kan selvfølgelig læne os tilbage og håbe på at EU vil underkende regeringen i dens omgang med naturværdier, men det er ikke verdens hurtigste system, en lungefisk i dvale bevæger sig hurtigere og mens vi venter, rumler gravemaskinerne.

For mig at se er der kun en permanent løsning på problemet med naturfjendske ministre…

Lad os købe vandløbene

Jeg foreslår at Danmarks Sportsfiskerforbund, sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, de lokale foreninger, de forskellige spejderkorps og alle andre naturvenner i Danmark, sammen opretter en fond der skal købe jorden langs vandløbene, således at vandløbene kommer på ansvarlige hænder.

Fondens eneste formål skal være at stå som ejer af disse naturarealer og sikre deres bedst mulige forvaltning. De stykker der allerede er udlejet til fiskeri skal fortsat være det, men alle nye stykker vandløb skal forvaltes efter et rotationspincip hvor tredive procent hvert år fredes, tredive procent fiskes catch and release, tredive procent med fangstbegrænsning, der aftales med lejerne og de sidste ti procent med gratis fiskeri for alle juniorer.

Fonden skal opbygges så organisatorisk slankt som overhovedet muligt, og alle donationer skal selvfølgelig gå ubeskåret til opkøb af nye strækninger.

Driften skal betales af indtægterne fra fiskelejen, der ikke må koste lejerne mere end i dag, plus en regulering for inflation.

Hvem skal betale?

 

Det skal vi alle sammen, lad os købe en fiskestang mindre næste år, afholde fundraisers, ansøge fonde om midler og spæde til efter evne.

Jeg er godt klar over at dette ikke er nogen kortsigtet løsning, men for mig at se er det den eneste måde vi kan sikre vores vandmiljø mod overgreb fra nuværende og fremtidige regeringer.

Skal vi vinde over de kræfter der kun kan tænke i kolde kontanter, må vi tale det eneste sprog de forstår, kolde kontanter.

Ellers er der kun tilbage at huske et citat fra den amerikanske forfatter Thomas McGuane:

“IF THE TROUT ARE LOST

SMASH THE STATE”

Peter Martinussen

Blå blok vil udvide de danske fjorde.

Det var en enig blå blok, der stod bag et lovforslag fra Pihl Lorentsen, om at regulere vore vandløb, så de kan transportere mere vand væk, i takt med at vejret bliver vildere.

Rationalet bag forslaget skulle være at hindre oversvømmelser af landbrugsjord.

Der er tale om ensidig tænkning, drænet jord sætter sig som følge af iltningsprocesser i organisk materiale (tørvejord) og hvis jorden allerede har sat sig så den næsten er i niveau med vandspejlet, kan man regulere og uddybe alt hvad man kan, men ved tøbrud og kraftig regn vil vandet stadig stige og oversvømme de lavtliggende jorder.

Så kan man jo grave dybere og bredere, indtil man pludselig har fået lavet sig en fjord.

Har man så fået anlagt sig en ny fjord,kan man jo ligeså godt give lov til nogle havbrug, så man kan tjene på det.

I det seneste nummer af Sportsfiskeren, svarer Venstre at, de vil arbejde for flere våde enge og mere natur, på et spørgsmål om hvad de vil gøre for vore vandløb.

Før valget udtalte Pihl Lorentsen til pressen at blå blok vil gennemføre forslaget hvis de vinder valget.

Hvilket af venstres udsagn kan vi stole på?

Tør vi løbe den risiko at overlade vores natur til en flok politikere med et primitivt og forældet natursyn?

For mig er konklusionen enkel, hvis vi ønsker at bevare og genskabe den natur vi  fortjener, med et mangfoldigt dyre og planteliv,skal vi ikke sætte kryds ved de blå partier.

Peter Martinussen

Giv os fiskeribetjente.

Kære Sportsfiskerforbund, kære ministre og kære foreninger.

Kan vi ikke lave et korps af frivillige fiskeribetjente der kan sætte ind mod ulovligt rekreativt fiskeri?

Jeg forestiller mig en udvidelse af den kontrolmyndighed, foreningernes kontrollanter allerede har ved foreningsvandene, således at de frivillige kontrollører gives myndighed til at kontrollere i et givent lokalområde, både på kyster, havne og i kommunale vande.

De frivillige kontrollører skal selvfølgelig på kursus i konflikthåndtering såvel som love og regler.

Mange der fisker ulovligt med stang og snøre er slet ikke bekendt med love og regler og kontrollørernes rolle skal være ligeså meget vejledende som udøvende.

Hvis man får at vide af en ven man stoler på, at fiskeri er tilladt i et bestemt område, er det om ikke god tro, så til en vis grad forståeligt at man fisker der.

Hvis kontrollørerne farer med lempe overfor de uvidende og vælger dialogen og vejledningen først, kan det måske endda på længere sigt medføre flere medlemmer i foreningerne.

Så kære myndigheder, giv os lov til at hjælpe med at forvalte det rekreative fiskeri i Danmark.

Peter Martinussen